Kategori: Uncategorized

Hvad kunne være en formidlingsmæssig grund til at interessere sig for Kongens nytårstale?

Jo, talen når ud til mange og rummer derfor stærke kommunikative muligheder – noget politiske rådgivere er særdeles opmærksomme på – og derudover jo skrives i samarbejde med Statsministeriet – og derned regeringen.

Kongens tale indeholdt i år en række temaer, bl.a. frihed, fællesskab, at tage sig af udsatte børn og unge, frivillighed og støtte og tak til dem der laver frivilligt arbejde.

Alt sammen noget der lagt hen ad vejen må siges at være gode socialdemokratiske temaer og som rummer kerne-socialdemokratiske værdier.  Men samtidig noget som hverken er kontroversielt, eller indeholder noget de fleste kan være uenige i.

Men så var det jo lige det med Gaza og Ukraine:

Mht. Mellemøsten:

“Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider.”

Statsministeren er blevet kritiseret for at fokusere på Israel og jøder og glemme alla andre der lider tab. Men her er det altså bredt – og glattet? – ud.

Mht. Ukraine:

“I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.

For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa.”

Budskabet er klart: Vi skal støtte Ukraine og Nato.

Det må da siges at være et politisk budskab. At Ukraine kæmper for vores frihed er noget af et postulat, men mon ikke budskabet vil blive fulgt op af statsministeren med krav om yderligere milliarder til militær.

 

I Politiken kunne man dags dato (2.1.25) læse at chefredaktøren mener at ‘Mette Frederiksens analyse er prisværdigt præcis’ (Politiken 2.1.24), i sin nytårstale der omhandlede verdenssituationen.

Problemet er bare at nytårstalen ikke indeholdt en egentlig analyse, men snarere statsministerens vurderinger og holdninger, og de handlinger de bør afstedkomme.

Det samme kan siges om medier i dag,  der er rig på holdninger og vurderinger – og meget få analyser. Man fornemmer ofte et behov for ‘a jump to a conclusion’.

En analyse bygger bl.a. på data, fx observationer, indbefatter (eksplicitte) faglige metoder og fører til dokumentation, der er basis for vurderinger og konklusioner.

Alt dette sikrer undersøgelsens kvalitet og troværdighed og de deraf følgende konklusioner,  der kan føre til handlemuligheder og tiltag.

Mangler analysen, er det som et hus hvor fundamentet er usikkert.

I kronik i Politiken 4.12.24 argumenterer Roger Buch (ph.d., cand.scient.pol., forskningslektor og centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) med to eksempler for at fagligheden indenfor det offentlige er under pres og har været det i flere år.

Måske fagligheden også er under pres andre steder i samfundet?

Og med hensyn til Politiken: Politikens udmelding omkring statsministerens nytårstale er en vurdering af en vurdering – og ikke meget andet.

Hvis man tænker lidt over tingene, og det kan man jo diskutere om man skal i hverdagen, kan man fx få øje på hvor mange praktiske ting man skal kunne håndtere i hverdagen.

Spørgsmålet er jo så, hvornår og hvordan man lærer det og i hvilket omfang det fx indgår i en didaktisk og dannelsesmæssig tænkning i fx folkeskolen.

Kan man tale om en praktisk intelligens, eller kan færdigheder ses som et ‘slutprodukt’ af kombinationen af andre intelligenser?

Nogle forskere bruger betegnelsen motorisk intelligens – men det er vel næppe helt det samme?

Hvad er de væsentlige årsager til krigen i Ukraine?

Et svar er: Økonomi, nye markeder og indtjening.

Godt hjulpet på vej af et liberalistisk internet, der ikke kender landegrænser, venlige invitationer fra Nato og EU og tilbud om teknologi fra vesten skal den tidligere østblok nu vestliggøres og kapitaliseres, som et opbrud overfor en mere statsstyret økonomi.

Erhvervslivet og den socialdemokratiet har for længst opdaget mulighederne for nye markeder og indtjening:

https://www.dr.dk/nyheder/penge/danske-virksomheder-er-klar-til-satse-i-ukraine

Formålet med hjemmehjælp er ifølge sundhed.dk:

“Formålet med hjemmehjælp er at bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælpen skal dermed ikke kun kompensere for væsentlige følger af nedsat funktionsevne, men også – i det omfang det er muligt – fremme dine muligheder for at leve et liv med bedst mulig funktionsevne.

Der er tale om hjælp til selvhjælp – dvs. at du sammen med hjemmehjælperen arbejder sammen om at udføre de forskellige opgaver, således at du i videst muligt omfang selv deltager aktivt i opgaveudførelsen.”

I forhold til pårørende nævnes:

Hvis din ægtefælle eller andre nære pårørende passer dig i dit hjem, kan de få en hjemmehjælper som afløser ind imellem.

Konkrete erfaringer

I det følgende beskrives erfaringer med hjemmehjælp i konkret kommune.

Generelt er indtrykket at hjemmehjælpen hjælper i en vis udstrækning, der er opnået en relation til hjemmehjælpere, som betyder at hjælpen fungere som netop en hjælp og støtte i hverdagen.

Erfaringerne med hjemmehjælpen peger imidlertid også på forhold, der er problematiske og udgør en svaghed i forhold til plejen,

Det gælder bl.a.:

• Hvornår kommer hjemmehjælpen? Selv om hjælpen skal komme på et bestemt tidspunkt, sker det kun sjældent. Da det er svært på forhånd at tilrettelægge andre aktiviteter, betyder det ofte at disse reduceres. Borgeren er nødt til at sidde og vente – og kan derfor ikke foretage sig andet. At reducere borgeres aktiviteter har næppe været hensigten.
• Anvendelse af vikarer. Vikarer anvendes i stor udstrækning, hvilket giver en del udfordringer i forhold til den mere faste pleje. Fx kender vikarer sjældent indholdet af opgaven. Derudover bruger mange vikarer langt tid på at forklare hvorfor noget ikke kan lade sig gøre, hvad de ikke må tage sig af. Samtidig gør mange sig kloge på muligheder der kunne være, fx andre hjælpemidler. Samlet set betyder det, at den pleje der skulle finde sted, er stærk reduceret – hvis den overhovedet finder sted. En vikar fortalte at han skulle besøge 28 borgere på en dag, og at der var afsat 10 minutter til et bestemt besøg, hvor en borger skulle på toilettet.
  I forhold til den dårlige effekt af anvendelse af vikarer, vil det være nødvendigt at se på arbejdsvilkår hos vikarer.
• Rengøring. Rengøring er fx 20 minutter hver 14 dag – hvilket ikke kan bruges til ret meget.

Ovennævnte erfaringer er sket i Ishøj kommune, med stemmer overens med udsagn fra borgere i andre kommuner.

Konklusion

 

 

 

Perspektivering

Gennem de seneste 20-30 år er sket en effektivisering der også har omfattet plejeområdet. Godt støttet af teknologi er indført bl.a. målstyring og tidsregistrering der har brudt også plejeområdet op i mindre dele.  Svaret fra medarbejdere og organisationer har været et øget fokus på regler, rettigheder,  arbejdsmiljø – og hvad er det jeg som medarbejder skal levere.

Problemet er bare at meget god pleje, omsorg og hjemmehjælp findes i et gråzone-område. Kan du ikke lige hjælpe med at flytte den stol? Kan du ikke tage lidt fløde med til kaffen? Hjælpe til mange mindre hverdagsaktiviteter, som er med til at få en hverdag til at fungere og som opleves som en hjælp og kvalitet i hverdagen.

Måske er det netop den fleksibilitet og støtte effektiviseringen har fjernet?

I forhold til det konkrete udgangspunkt i Ishøj kommune har svaret fra flere Sosu-hjælpere  i hvert fald været: “Nej det må vi ikke.”

Problemet for den danske regering er pt. ikke politisk modvind – da det jo nærmest ikke er til at få øje på en opposition. Den største modstand kunne se ud til at komme ‘indefra’, hvor en lang række borgmestre har valgt at forlade deres post. Måske pga. er oplevelse af topstyring?

Problemet for regeringen er imidlertid at man på væsentlige områder har valgt at føre en politik og tage politiske initiativer, som det er svært at se på længere sigt skulle føre til noget  konstruktivt og hensigtsmæssigt. Lad os nævne nogle væsentlige områder:

• At følge USA blindt. Hvem gider følge et land med kæmpe sociale forskelle, hvor forskellige grupper har meldt sig ud af fællesskabet og fx dannet rigmandsghettoer, hvor man kan købe sig til politisk indflydelse, hvor våben og skyderier er en del af dagligdagen, og præsidenten kan sættes sig ud over retspraksis. Det er man selvfølgelig nødt til at forholde sig kritisk til.
• Som et princip hævde og forsvare handlinger som begrundet i ‘retten til at forsvare sig’.  Man risikerer at borgere følger princippet, og besvarer hvad de opfatter som den mindste provokation – og måske begynder at gå med kniv?
  Der er været utallige sager i medierne med knivstikkerier, også nogle der har ført til drab. Har regeringen ikke opdaget dette?
• ‘At flyve ud og bombe’ – hvilket åbenbart er blevet helt legitimt, og nu praktiseres af indtil flere lande. Man kan i længden ikke føre udenrigspolitik på den måde.
• At lade privat fonde øve væsentlig indflydelse på forskning og udvikling.
• At støtte et lands økonomi på private virksomheders vækst og økonomi. Hvad når det så begynder at gå dårligt for de pågældende virksomheder? Hvilke konsekvenser for det for statsøkonomien?
• At erhvervsrette uddannelser. De studerende fokus og uddannelse bliver rettet mod konkrete erhvervs (og måske også konkrete virksomheder?)  behov. I forhold til innovation er det risikobetonet at indsnævre de studerendes fokus, hvilket let kan komme til at ske ud fra et nuværende perspektiv og en nuværende tidshorisont. Ved at uddanne studerende mere generelt og frit, undgås denne risiko – hvilket vil gave både studerende og virksomheder.
• Hvordan kan man forsvare at skære ned på velfungerende gymnasier – nogle enkelte millioner – når man lige har afsat 300.000.000.000 kr. til militær?
• At fremhæve jøder som særligt udsat i det danske samfund – fx i forhold til andre etniciteter. Skal alle mennesker ikke behandles ordentligt? I øvrigt er det et problem i forhold til hvad man kunne kalde økologisk validitet – Vi er nogle der aldrig har oplevet en jøde blive diskrimeret – men adskille gange set andre etniciteter blive udsat for det samme.

På alle disse punkter vil det være nødvendigt for en retsstat at have en selvstændig og reflekteret holdning basereret på grundlæggende værdier.

Det er måske den debat der mangler – måske også på grund af den manglende og tavse opposition?

Ved digital socialisation kan man forstå den påvirkning som et individ mere eller mindre ubevidst modtager som deltager og borger i et samfund, og som kan siges at være en konsekvens af digitalisering.

Hvad er det for en påvirkning man som borger har mødt i et vestligt samfund de sidste 30-40 år, som en følge af den kraftige digitalisering der har fundet sted?

Da digitaliseringen er omsiggribende, og da vi står midt i udviklingen, er vanskeligt at klargøre entydigt, og man kan derfor formentlig højest forsøge at beskrive og tydeliggøre nogle forhold, som man kan tillægge en signifikant betydning i forhold til en socialisering.

Et centralt spørgsmål, der melder sig er jo hvad der forstås ved digitalisering, og dernæst de konkrete fremtrædelsesformer, som kan siges at have en betydning i forhold til en socialisering.

Ved digitalisering kan man forstå…

 

Den digitalisering man som borger møder gælder fx:

• At meget kommunikation fx med det offentlige foregår via digitale selvbetjeningsløsninger.
• At viden kun er et museklik væk.
• At alle kan poste og udtrykke deres viden og holdninger.

Men hvilket betydning kan disse praksisformer og forhold så have?

Måske…

• Opretholdelse af korrekthed – At overholde formalia. Man kan kun taste det ind, som den digitale brugerflade tillader.
• En forstærkning af hvad forskere har kaldt vestlig binær tænkning – at noget kun er enten det ene eller det andet. Det analoge i gråzonen eksisterer ikke.
• At alt er omskifteligt, kan ændres, redigeres, opdateres.

og meget mere…

”Vi står igen på et af de steder i vores historie, hvor man må vælge, om man vil være på den rigtige eller den forkerte side i historieskrivningen” (Mette Frederiksen,  Altinget, 14.12.23)

—

“Vi bruger nu mere end to procent af BNP på forsvar og sikkerhed. Lad mig være ærlig og sige det direkte; Vi får behov for mere.” (Mette Frederiksen, Folketingets åbningsdebat, Altinget,  1.10.24)

—

 

“Vi kan lige så godt være ærlige og sige…..” (DR.dk, 27.1.25)

—

“Vores velfærdssamfund bygger på pligt og ret – i den rækkefølge” (Mette Frederiksen, Folketingets åbningsdebat, Altinget,  1.10.24)

 

I supermarkedet sprang en mand ind i køen foran mig. En fast håndbevægelse skubbede ham ud igen.

På motorvejen blev jeg overhalet hasarderet. Jeg kilede min bil ind foran ham og pressede ham i grøften.

I S-toget sad medpassager og bredte sig over mit territorie. En albue fik ham på bedre tanker.

Dagligt glædes jeg over at retten til at forsvare sig.

Der er vel egentlig ikke noget nyt i dette – siden det værdibaserede indtog i samfundet omkring slutningen af 1990’erne – hvorefter alt skulle anskues ud fra en værdibaseret tilgang og et værdibaseret grundlag.

Det nye er formentlig graden af værdibasering.

Nogle medier – bl.a. Politiken, men også andre – er nu så domineret af en værdimæssig tilgang og et værdimæssigt grundlag, at det er begyndt at skygge for en mere objektiv, saglig og evt. kritisk formidling og journalistik. Man kan ganske enkelt ikke få øje på,  beskæftige sig med og slet ikke formidle omring forhold, der ikke er i overensstemmelse med værdigrundlaget.

Eksempel:

Politiken bragt flere artikler om Ruslands beskydning af et børnehospital i Ukraine, hvor der måske var få ofre, men stort set ingen omtale af Israels angreb på hospitaler og angreb med tusindvis af børn om ofre.

At se halvdelen eller at lukke øjnene for for  en del af verden er ikke vederhæftig journalistik og holder heller ikke i længden.