I Politiken er der 12. juli 2025 et indlæg fra politisk rådgiver Sune Steffen Hansen, der omhandler det økonomiske råderum, efter at politikerne flere gange har fundet ekstra midler. Ifølge skribenten kan det skabe mistillid mellem befolkningen og politikerne, især hvis der samtidig stilles krav til borgerne.
Det er imidlertid ikke det der er specielt interessant.
Nu er det jo ikke hver dag man får indblik i hvordan politiske rådgivere arbejder, altså selve maskinrummet, og skribenten er jo også tidligere politisk rådgiver for Socialdemokratiet.
Det interessante er fx de metoder der benyttes.
Sune Steffen Hansen nævner to, som man forstår han jævnligt benytter, nemlig (flere) fokusgrupper, og meningsmålinger, som man kan forstå han jævnligt iværksætter.
Begge effektive metoder til at afklare hvad vælgerne mener.
Det er altså sådan man laver politik i dag: Før man fremsætter et forslag vejrer man stemningen blandt vælgerne, og mangler man et forslag, kan man jo se hvad der optager i de udvalgte fokusgrupper.
Der kan umiddelbart drages en række konklusioner:
- Politikere behøver ikke have de store visioner
- Politikere fremsætter ikke forslag, som kan koste magten
- De politiske diskussioner med vælgerne er ligegyldige, det politiske fokus skabes i fokusgrupperne.
Det er sådan demokratiet udfoldes i DK i 2025, hvilket må betegnes som en reduktion af demokratiet.
