Manipulation i dansk politik

Kan der findes eksempler på noget man kan betegne som manipulation i dansk politik?

Ifølge Den Danske Ordbog er en manipulator en ‘person der påvirker andres meninger og handlinger ved brug af manipulation, ligesom manipulation defineres som en ‘påvirkning af personers tanker og holdninger ved hjælp af udspekulerede, ofte ufine metoder’. (Den Danske Ordbog, opslag 5.5.25).

Lad os starte med en lidt undersøgende tilgang i form af sproglige eksempler.

Sproglig manipulation

“Det er nu tydeligt for alle…” er sagt i hvert fald en gang af statsministeren. Sætningen kan anskues som en præposition, hvor man forudsætter det, som der nu skal siges noget om. Grundlagt og forudsætningen er defineret og er således ikke til diskussion – uanset om det kan være nok så kontroversielt.  Det er et smart trick, da det jo så kræver både mod og evnen til at sige fra, at tage afstand fra denne ‘åbenlyse sandhed’.

 

“Vi står på den rigtige side af historien”. Udtryk brugt både af Lars  Løkke (Dr.dk, 13.6.25), Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Udsagnet kræver at man kan overskue historien og skue ud i fremtiden, som man ved hvordan ser ud. Denne alvidenhed er som regel kun tillagt guderne…

 

 

Konkrete handlinger som en del af manipulerende virksomhed

Kan man tilrettelægge handlinger strategisk, så det kan betegnes som en manipulerende handling?

Hvad hvis man nu i stedet for store beslutninger, gennemfører en række mindre? I krigen i Ukraine har man over tid doneret store midler og optrappet sanktioner gradvis – måske for at gøre det ‘spiseligt’ for de befolkninger, der skulle acceptere donation af midler og optrapning af våben.

En sammenligning med historien om frøen, der gradvis langsomt opvarmes og ikke opdager dens snarlige død, ligger lige for.

 

At tilrettelægge virkeligheden

 

 

 

 

Der er sjovt nok (?) ikke mange der beskæftiger sig med emnet i offentligheden. Det kunne være fagpersoner indenfor sprog og kommunikation, Men hvorfor også diskvalificere sig i forhold til et nuværende eller fremtidigt forsørgelsesgrundlag? Nej vel!