Problemet for den danske regering er pt. ikke politisk modvind – da det jo nærmest ikke er til at få øje på en opposition. Den største modstand kunne se ud til at komme ‘indefra’, hvor en lang række borgmestre har valgt at forlade deres post. Måske pga. er oplevelse af topstyring?
Problemet for regeringen er imidlertid at man på væsentlige områder har valgt at føre en politik og tage politiske initiativer, som det er svært at se på længere sigt skulle føre til noget konstruktivt og hensigtsmæssigt. Lad os nævne nogle væsentlige områder:
- At følge USA blindt. Hvem gider følge et land med kæmpe sociale forskelle, hvor forskellige grupper har meldt sig ud af fællesskabet og fx dannet rigmandsghettoer, hvor man kan købe sig til politisk indflydelse, hvor våben og skyderier er en del af dagligdagen, og præsidenten kan sættes sig ud over retspraksis. Det er man selvfølgelig nødt til at forholde sig kritisk til.
- Som et princip hævde og forsvare handlinger som begrundet i ‘retten til at forsvare sig’. Man risikerer at borgere følger princippet, og besvarer hvad de opfatter som den mindste provokation – og måske begynder at gå med kniv?
Der er været utallige sager i medierne med knivstikkerier, også nogle der har ført til drab. Har regeringen ikke opdaget dette? - ‘At flyve ud og bombe’ – hvilket åbenbart er blevet helt legitimt, og nu praktiseres af indtil flere lande. Man kan i længden ikke føre udenrigspolitik på den måde.
- At lade privat fonde øve væsentlig indflydelse på forskning og udvikling.
- At støtte et lands økonomi på private virksomheders vækst og økonomi. Hvad når det så begynder at gå dårligt for de pågældende virksomheder? Hvilke konsekvenser for det for statsøkonomien?
- At erhvervsrette uddannelser. De studerende fokus og uddannelse bliver rettet mod konkrete erhvervs (og måske også konkrete virksomheder?) behov. I forhold til innovation er det risikobetonet at indsnævre de studerendes fokus, hvilket let kan komme til at ske ud fra et nuværende perspektiv og en nuværende tidshorisont. Ved at uddanne studerende mere generelt og frit, undgås denne risiko – hvilket vil gave både studerende og virksomheder.
- Hvordan kan man forsvare at skære ned på velfungerende gymnasier – nogle enkelte millioner – når man lige har afsat 300.000.000.000 kr. til militær?
- At fremhæve jøder som særligt udsat i det danske samfund – fx i forhold til andre etniciteter. Skal alle mennesker ikke behandles ordentligt? I øvrigt er det et problem i forhold til hvad man kunne kalde økologisk validitet – Vi er nogle der aldrig har oplevet en jøde blive diskrimeret – men adskille gange set andre etniciteter blive udsat for det samme.
På alle disse punkter vil det være nødvendigt for en retsstat at have en selvstændig og reflekteret holdning basereret på grundlæggende værdier.
Det er måske den debat der mangler – måske også på grund af den manglende og tavse opposition?