Den danske regering har nu haft flertal i 4 år, og der skal snart udskrives valg. Et folketingsvalg er jo også tidspunktet hvor den politiske indsats vurderes af vælgerne i forhold til at afgøre, hvor man skal sætte sit kryds.
Og hvordan har regeringen så klaret sig – hvordan har den politiske ledelse af landet været?
For sjov skyld(?) lavede jeg en liste over kontroversielle sager, som regeringen har været involveret i:
- Mink. I forbindelse med corona-forløbet besluttede regeringen at lukke mink-erhvervet i Danmark – uden at have den nødvendige lovhjemmel. Måske det gik så hurtigt at man glemte at spørge statens egne jurister? Regningen er endt med at koste det danske samfund 30 mia.
- Afskaffelsen af store bededag. Argumentet var økonomisk, samtidig med at den danske statskasse havde rigeligt med midler.
- Statsministeren meldte ud på landsdækkende tv at Danmark var udsat for hybrid-angreb, efter iagttagelse af droner. Efterfølgende har der ikke været dokumentation for droner, og ingen har nævnt hybrid-krig. Besynderligt. Men uansvarligt at skræmme befolkningen.
- Base-aftalen. Der er indgået aftale med USA om at kunne benytte danske baser, med vidtgående beføjelser i den danske samfund. Aftalen er uopsigelig i 10 år. Hvordan kan man uden den store diskussion, indgå aftaler der kan være på kant med grundloven og for en periode der rækker langt ud over regeringsperioden?
- I forlængelse af forrige. At tage afstand fra og imødegå et formuleret ønske fra USA om at ‘overtage’ Grønland, uden samtidig at se på aftaler der tillader USA at oprette så mange baser, de ønsker, i Grønland.
- Militær støtte til Ukraine. Den militære støtte løber op i 200 mia. kroner, besluttet af regeringen uden den store diskussion. Man kan diskutere om det i forhold til demokrati er rimeligt at anvende så store summer. Danmark er det land der har bidraget mest – hvorfor?
- På pressemøde stå og sige ‘Køb, køb, køb’ af militært udstyr – hvorved prisen stiger væsentligt.
- Kontanthjælpsreformen. Hvordan kan man vedtage en reform der rammer de svageste – når man hedder Socialdemokratiet? Det er selvfølgelig ikke en egentlig fejl – men set i lyset af partiets værdigrundlag må man undre sig.
- Forslag om 14 elever i klasserne i den danske folkeskole. Borgmestre og fagfolk har afvist forslaget som umuligt at realisere da det kræver 4000 lærere og udbygning af skoler. Forslaget fremstår som en ‘gratis omgang’ – måske op til et valg. Eller måske det er gået så hurtigt, at man har glemt at inddrage fagfolk?
- En fødevarecheck – der ikke dækker et reelt behov hos dem der har, bl.a. enlige uden børn, og gives til folk der ikke har behov. Må kaldes dårligt politisk håndværk, og da også kritiseret af bl.a. fagfolk, økonomiske vismænd.
- Opgør med internationale konventioner.
- Tiltag på udlændingeområdet der imødegår straffeloven.