For kort tid siden var den danske økonomi fremhævet som robust – og med et rådighedsbeløb, der hele tiden blev udvidet, når der fundet skjulte mia.

På det seneste – i forbindelse med regeringsforhandlingerne – har flere politikere, bl.a. Troels Lund Poulsen, Lars Løkke, m. fl. imidlertid sat fokus på økonomi og nævnt at et mål er at Danmark skal være rigere.

Man kunne jo fristes til at spørge: Hvordan kan det være et fokus og mål, når vi i forvejen har fået at vide at vores økonomi er rigtig god?

I den seneste regeringsperiode har økonomien været så god at regeringen har kunne anvende midler til mange formål, bl.a. militær, uden at nogen har sat spørgsmålstegn ved, eller har diskuteret finansiering.

Dansk Industri efterlyste senest finansiering i forbindelse med at Socialdemokratiet fremkom med forslag til folkeskolen, der ville betyde en udgift på 5 millioner.

Nu viser det sig imidlertid at indkøb af de sidste jagerfly kommer til at koste 14 mia. – altså 14.000.000.000 kr – eller ca. en halv Storebæltsbro – mere end beregnet – se https://www.dr.dk/nyheder/politik/forsvarsministeriet-faar-kritik-har-ikke-haft-overblik-over-udgifter-til-f-35-kampfly

Igen har ingen spurgt til finansiering – hvor skal pengene komme eller tages fra?

Det kunne jo derfor være interessant at høre regeringen, fx Socialdemokratiet, Dansk Industri eller fx Enhedslisten, hvad deres holdning er til finansiering af denne merudgift.

Jeg vil derfor kontakte de de to partier og Dansk Industri mht. ovenstående, og bringe svarene her.

P1 Debat, tirsdag 5.5.26

Citat af Bertel Haarder:

”Det helt store problem i dansk politik det er jo at tager man Socialdemokratiet og Venstre så er antallet af partimedlemmer i de to partier tilsammen faldet fra 20% af befolkningen til 2% af befolkningen. Dvs. vi er på vej mod et folkestyre uden folk […]. Hvis man kan lave en smart kampagne […] så får man en hel masse penge i partistøtte, så kan han (Lars Boje Mathiesen) ansætte nogle spindoktorer og nogle kommunikationseksperter, og designe alletiders valgprogram. […] Og der er ikke nogen hovedbestyrelse, der er ikke noget landsmøde, der er ikke noget parti, men der er en kampagne og nogle professionelle. Det synes jeg er et problem – Hvis vi ender med et folkestyre uden folk.”

For at par uger siden foreslog Socialdemokratiet afsat 5 mia. til folkeskolen – til indførelse af ‘lilleskolen’, 14 elever i hver klasse i 1.-3. klasse.

Forslaget afstedkom flere reaktioner og diskussion, og flere, bl.a. Dansk Industri, efterlyste finansiering.

I går bevilgede regeringen 3,8 mia. til Ukraine – oven i de ca. 100 mia. der allerede er givet.

Beslutningen blev nævnt med en kort notits i Politiken – og intet andet.

Hvordan kan man have tillid til et politisk system, der agerer på den måde?

Den danske regering har nu haft flertal i 4 år, og der skal snart udskrives valg. Et folketingsvalg er jo også tidspunktet hvor den politiske indsats vurderes af vælgerne i forhold til at afgøre, hvor man skal sætte sit kryds.

Og hvordan har regeringen så klaret sig – hvordan har den politiske ledelse af landet været?

For sjov skyld(?) lavede jeg en liste over kontroversielle sager, som regeringen har været involveret i:

• Mink. I forbindelse med corona-forløbet besluttede regeringen at lukke mink-erhvervet i Danmark – uden at have den nødvendige lovhjemmel. Måske det gik så hurtigt at man glemte at spørge statens egne jurister? Regningen er endt med at koste det danske samfund 30 mia.
  
• Afskaffelsen af store bededag. Argumentet var økonomisk, samtidig med at den danske statskasse havde rigeligt med midler.
  
• Statsministeren meldte ud på landsdækkende tv at Danmark var udsat for hybrid-angreb, efter iagttagelse af droner. Efterfølgende har der ikke været dokumentation for droner, og ingen har nævnt hybrid-krig. Besynderligt. Men uansvarligt at skræmme befolkningen.
  
• Base-aftalen. Der er indgået aftale med USA om at kunne benytte danske baser, med vidtgående beføjelser i den danske samfund. Aftalen er uopsigelig i 10 år. Hvordan kan man uden den store diskussion, indgå aftaler der kan være på kant med grundloven og for en periode der rækker langt ud over regeringsperioden?
  
• I forlængelse af forrige. At tage afstand fra og imødegå et formuleret ønske fra USA om at ‘overtage’ Grønland, uden samtidig at se på aftaler der tillader USA at oprette så mange baser, de ønsker, i Grønland.
  
• Militær støtte til Ukraine. Den militære støtte løber op i 200 mia. kroner, besluttet af regeringen uden den store diskussion. Man kan diskutere om det i forhold til demokrati er rimeligt at anvende så store summer. Danmark er det land der har bidraget mest – hvorfor?
  
• På pressemøde stå og sige ‘Køb, køb, køb’ af militært udstyr – hvorved prisen stiger væsentligt.
  
• Kontanthjælpsreformen. Hvordan kan man vedtage en reform der rammer de svageste – når man hedder Socialdemokratiet? Det er selvfølgelig ikke en egentlig fejl – men set i lyset af partiets værdigrundlag må man undre sig.
  
• Forslag om 14 elever i klasserne i den danske folkeskole. Borgmestre og fagfolk har afvist forslaget som umuligt at realisere da det kræver 4000 lærere og udbygning af skoler. Forslaget fremstår som en ‘gratis omgang’ – måske op til et valg. Eller måske det er gået så hurtigt, at man har glemt at inddrage fagfolk?
• En fødevarecheck – der ikke dækker et reelt behov hos dem der har, bl.a. enlige uden børn, og gives til folk der ikke har behov. Må kaldes dårligt politisk håndværk, og da også kritiseret af bl.a. fagfolk, økonomiske vismænd.
  
• Opgør med internationale konventioner.
  
• Tiltag på udlændingeområdet der imødegår straffeloven.
  
  

I et lille notat i dag i Politiken (13.1.26, https://politiken.dk/internationalt/art10687542/Briterne-sender-langtr%C3%A6kkende-missiler-til-Ukraine) oplyses at England nu vil sende langtrækkende missiler til Ukraine, der således vil kunne ramme mål langt inde i Rusland.

Beslutningen må ses som en væsentlig militær optrapning i krigen, og kommer efter at USA sidste år afviste at gøre det samme.

Nyheden får imidlertid ikke større opmærksomhed i de danske medier.

Beslutningen rejser en række spørgsmål:

Hvordan er beslutningen, der får betydning for hele indsatsen i EU og Nato, truffet – og af hvem?

Er det mon England alene der har truffet beslutningen, eller er den koordineret med EU og Nato?

I hvilket omfang har den danske regering – og andre lande i EU/Nato – været vidende om, deltaget i og været indforstået med beslutningen?

Det vil være naivt at tro at et land går enegang i forhold til så stor en beslutning. Handlingen begynder derfor at ligne en del af en tilrettelagt og koordineret strategi, i forhold til at få befolkningen i de enkelte lande til stiltiende at acceptere yderlige optrapning – uden de store protester og diskussion. Det nærmer sig i kraftig grad manipulation og undergravning af demokratiet.

Samtidig kan vi konstatere at EU og Nato ikke ønsker at skabe fred gennem dialog, men optrapper krigen. Det skal man huske, når Ruslands modsvar kommer.

Stine Liv Johansen i Politiken 26.10.25:

“Medierne har ansvar for, på vegne af os alle sammen, at stille kritiske spørgsmål, afkræve dokumentation og tydeliggøre forbehold, når tal bliver brugt politisk. Det er klassisk journalistisk håndværk, som man måske kan glemme, når noget lyder plausibelt og bekræfter ens indgroede automatforestillinger, men i en tid, hvor et enkelt upræcist tal kan blive til overskrifter, og måske endda til lovgivning, er det vigtigere at huske end nogensinde.”

https://politiken.dk/kultur/art10596176/Har-60-procent-af-drengene-virkelig-ingen-venner

Socialdemokratiet har som en del af regeringen fået gennemført en række initiativer, bl.a.:

• Skattelettelser i form af højere beskæftigelsesfradrag – der kommer til at gælde for borgere med indtægter mellem 700.000 og 3.100.000 kr., altså de mest velstillede.
• En kontanthjælpsreform, der kommer til at ramme de absolut svageste i samfundet.
• Styrkelse af militæret med indkøb af våben for et trecifret milliard beløb.
• Større beføjelser for lærere i folkeskolen i forhold til at håndtere elever, der forstyrrer i timerne.

Jeg afventer i spænding hvordan Socialdemokratiet vil argumentere for overstående i den kommende valgkamp.

Når jeg skal parkere min bil læser jeg altid grundigt på skiltene med parkeringsreglerne – man skulle jo nødig få en parkeringsafgift, vel? Jeg skal selvfølgelig lige hen til skiltet, læse og afkode teksten, hvilket godt kan tage lidt tid, da de jo indeholder regler, der også skal holde juridisk. Så skal jeg typisk finde den rigtige betalingsmetode, måske den rigtige app, som jeg måske har eller skal hente, og lige registrere mig. Med app’en skal jeg så huske eller finde ud af betjening. Pointen er, at det som regel tager noget tid, ofte 5-10 minutter, og faktisk kræver en del mental energi at holde styr på regler, tidsforbrug, betjening af app, betaling og forventet parkering.

Ved siden af mig kommer så en anden billist – der gør nøjagtig det samme! Hun eller han skal igennem samme procedure og tidsforbrug. Og ved siden af endnu en og endnu en…

Tænkt hvis man nu samlede alle den energi og det tidsforbrug der anvendes sammen i en stor pulje…

Man kunne formentlig opvarme en ikke helt lille Dansk provinsby.

Hvorfor er det nu, at vi har indrettet samfundet sådan? – hvem er det, der har bestemt at der skal spildes så meget tid og energi på noget så simpelt som at parkere biler?

Den 22. september blev observeret droner over København og de efterfølgende dage rapporteret om drone-overflyvninger ved andre lufthavne og militære steder i Danmark.

Hændelserne blev efterfølgende gjort til et centralt omdrejningspunkt i statsministerens tale på landsdækkende tv (https://stm.dk/statsministeren/taler/statsministerens-tale-om-hybride-angreb/), EU-topmødet og i medierne.

Budskabet i talen var udover hybride angreb, forøget sikkerhed og indkøb af flere våben, med deraf forøgede udgifter.

Statsministeren mente at alt pegede i retning af russerne som dem der stod bag, i forhold til at føre hybridkrig mod Danmark.

De danske medier accepterede præmissen og stillede ikke spørgsmål vedr. dokumentation eller anklagen mod Rusland, men accepterede i stor udstrækning at der nu blev ført hybridkrig mod Danmark.

Problemet er bare, at der efterfølgende ikke er fremkommet nogen former for dokumentation. Ingen billeder, ingen video, ingen lydoptagelser. Det er meget mærkeligt i et af vendes mest digitaliserende lande, hvor stor set alle over 8 år er i besiddelse af en smartphone med særdeles gode kameraer.

Flere er begyndt at undre sig, også enkelte medier, fx DR og Ekstrabladet.

I Interview med Ekstrabladet https://www.facebook.com/share/r/1Gk717N6Sa/?mibextid=wwXIfr oplyser Mette Frederiksen at hun aldrig selv har set dokumentation.

Spørgsmålet er derfor:

Hvordan kan en statsminister anklage en anden nation om at føre krig mod landet, gøre det til omdrejningspunkt på internationalt topmøde, holde pressemøder, mv. – og uden at pressen stiller spørgsmål – uden selv at have set og forholdt sig til dokumentation?

Såfremt der ikke fremkommer dokumentation må næste spørgsmål der melder sig være: Kan man have tillid til et statsminister der agerer på denne måde?

“De kalder det for livsværk
Ku’ ikke lige finde andre ord
Hva’ med dyrplageri?
Eller har du en bedre metafor?”

(fra TV-2, De græder i Jylland)

‘En regering hen over midten’ er den nuværende regering italesat som. Men ret beset er det jo midterpartiet socialdemokratiet og to borgerlige partier der er i regering – og altså fra midten og ud mod højre – så ikke nogen med ‘hen over midten’.