I et lille notat i dag i Politiken (13.1.26, https://politiken.dk/internationalt/art10687542/Briterne-sender-langtr%C3%A6kkende-missiler-til-Ukraine) oplyses at England nu vil sende langtrækkende missiler til Ukraine, der således vil kunne ramme mål langt inde i Rusland.
Beslutningen må ses som en væsentlig militær optrapning i krigen, og kommer efter at USA sidste år afviste at gøre det samme.
Nyheden får imidlertid ikke større opmærksomhed i de danske medier.
Beslutningen rejser en række spørgsmål:
Hvordan er beslutningen, der får betydning for hele indsatsen i EU og Nato, truffet – og af hvem?
Er det mon England alene der har truffet beslutningen, eller er den koordineret med EU og Nato?
I hvilket omfang har den danske regering – og andre lande i EU/Nato – været vidende om, deltaget i og været indforstået med beslutningen?
Det vil være naivt at tro at et land går enegang i forhold til så stor en beslutning. Handlingen begynder derfor at ligne en del af en tilrettelagt og koordineret strategi, i forhold til at få befolkningen i de enkelte lande til stiltiende at acceptere yderlige optrapning – uden de store protester og diskussion. Det nærmer sig i kraftig grad manipulation og undergravning af demokratiet.
Samtidig kan vi konstatere at EU og Nato ikke ønsker at skabe fred gennem dialog, men optrapper krigen. Det skal man huske, når Ruslands modsvar kommer.