Fornylig udtalte en økonomisk ekspert til Berlingske at den danske økonomi på alle parametre var sund – med en undtagelse: Europa vækster for lidt.
I Europa har vi forsøgt at udvide EU og Nato, hvilket må siges at lykkedes med optagelse af en række lande, bl.a. fra den tidligere østblok, men også Sverige og Finland i Nato. Rusland har modsat sig forsøg på at inddrage fx Ukraine.
Rusland er således ligeledes interesseret i at vækste, eller i hvert fald ikke afgive territorium den tidligere østblok.
Biden efterlader USA med ‘den bedste økonomi i verden’ og med Trump skal USA skal være ‘great again’ – og åbenbart gerne med inddragelse af Grønland.
Kina vækster gevaldigt økonomisk – og værner om Taiwan.
På det nationale plan handler det ligeledes om økonomi: Handels- og betalingsbalance.
På et individplan handler det om renter på boliglån, oplægninger, tilbudskataloger – og tjene så mange penge som muligt.
Det store spørgsmål bliver hvornår nogen opdager vækstens begrænsninger og der kommer en nødvendig modreaktion.
Vækst er nøgleordet i en kapitalistisk verdensforståelse, som det ser ud til at alle pt. accepterer og tilslutter sig – og måske har svært ved at se ud over?
Måske tab i forbindelse med krig og konflikter, klimaforandringer, store sociale kontraster eller tilsvarende kan være det der afstedkommer den nødvendige erkendelse, og måske åbne for et paradigmeskifte.