Formålet med hjemmehjælp er ifølge sundhed.dk:
“Formålet med hjemmehjælp er at bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælpen skal dermed ikke kun kompensere for væsentlige følger af nedsat funktionsevne, men også – i det omfang det er muligt – fremme dine muligheder for at leve et liv med bedst mulig funktionsevne.
Der er tale om hjælp til selvhjælp – dvs. at du sammen med hjemmehjælperen arbejder sammen om at udføre de forskellige opgaver, således at du i videst muligt omfang selv deltager aktivt i opgaveudførelsen.”
I forhold til pårørende nævnes:
Hvis din ægtefælle eller andre nære pårørende passer dig i dit hjem, kan de få en hjemmehjælper som afløser ind imellem.
Konkrete erfaringer
I det følgende beskrives erfaringer med hjemmehjælp i konkret kommune.
Generelt er indtrykket at hjemmehjælpen hjælper i en vis udstrækning, der er opnået en relation til hjemmehjælpere, som betyder at hjælpen fungere som netop en hjælp og støtte i hverdagen.
Erfaringerne med hjemmehjælpen peger imidlertid også på forhold, der er problematiske og udgør en svaghed i forhold til plejen,
Det gælder bl.a.:
- Hvornår kommer hjemmehjælpen? Selv om hjælpen skal komme på et bestemt tidspunkt, sker det kun sjældent. Da det er svært på forhånd at tilrettelægge andre aktiviteter, betyder det ofte at disse reduceres. Borgeren er nødt til at sidde og vente – og kan derfor ikke foretage sig andet. At reducere borgeres aktiviteter har næppe været hensigten.
- Anvendelse af vikarer. Vikarer anvendes i stor udstrækning, hvilket giver en del udfordringer i forhold til den mere faste pleje. Fx kender vikarer sjældent indholdet af opgaven. Derudover bruger mange vikarer langt tid på at forklare hvorfor noget ikke kan lade sig gøre, hvad de ikke må tage sig af. Samtidig gør mange sig kloge på muligheder der kunne være, fx andre hjælpemidler. Samlet set betyder det, at den pleje der skulle finde sted, er stærk reduceret – hvis den overhovedet finder sted. En vikar fortalte at han skulle besøge 28 borgere på en dag, og at der var afsat 10 minutter til et bestemt besøg, hvor en borger skulle på toilettet.
I forhold til den dårlige effekt af anvendelse af vikarer, vil det være nødvendigt at se på arbejdsvilkår hos vikarer. - Rengøring. Rengøring er fx 20 minutter hver 14 dag – hvilket ikke kan bruges til ret meget.
Ovennævnte erfaringer er sket i Ishøj kommune, med stemmer overens med udsagn fra borgere i andre kommuner.
Konklusion
Perspektivering
Gennem de seneste 20-30 år er sket en effektivisering der også har omfattet plejeområdet. Godt støttet af teknologi er indført bl.a. målstyring og tidsregistrering der har brudt også plejeområdet op i mindre dele. Svaret fra medarbejdere og organisationer har været et øget fokus på regler, rettigheder, arbejdsmiljø – og hvad er det jeg som medarbejder skal levere.
Problemet er bare at meget god pleje, omsorg og hjemmehjælp findes i et gråzone-område. Kan du ikke lige hjælpe med at flytte den stol? Kan du ikke tage lidt fløde med til kaffen? Hjælpe til mange mindre hverdagsaktiviteter, som er med til at få en hverdag til at fungere og som opleves som en hjælp og kvalitet i hverdagen.
Måske er det netop den fleksibilitet og støtte effektiviseringen har fjernet?
I forhold til det konkrete udgangspunkt i Ishøj kommune har svaret fra flere Sosu-hjælpere i hvert fald været: “Nej det må vi ikke.”