Inden for mange områder er der en stigende interesse for, hvad man bredt kunne kalde profiler. Profiler er rettet mod individet og rummer så mange oplysninger om en person som muligt – udseende, adfærd, holdninger og værdier, viden og indsigt – kun fantasien sætter grænser. Hvordan kan man få noget at vide om individet?
Med profiler kan man designe og tilpasse produkter til bestemte modtagere, finde ud af hvem der skal være en del af den sociale gruppering, fx i forbindelse med ansættelser – og hvem der ikke skal.
Hvilke oplysninger man kan få om den enkelte afhænger af, hvilke teknologier der er til rådighed. Det er forholdsvis let at samle store datamængder ind, og en bearbejdning kan derefter ske gennem algoritmer.
Når du foretager valg, fx med klik med musen, kan dine valg let registreres. Når man fx ‘liker’ noget på de sociale medier, er det let at registrere.
Skriver du et læsebrev, kan dine synspunkter kategoriseres.
Summen af disse registreringer kan udgøre en profil.
Det er næppe nogen hemmelighed at techgiganterne gennem længere tid har overvåget brugere og efterhånden har solide algoritmer.
Den stigende bevidsthed om disse forhold kan ikke undgå at skabe rektioner. GDPR og tilsvarende lovgivning er oplagt, men hvad med konsekvenser på individplan?
I forhold til overvågning og de konsekvenser, det kan få, er der ikke noget at sige til at fx medarbejdere dukker sig, er tilbageholdende med fx kritik, at deltagere i fx demonstrationer søger anonymitet, osv.