Statsministeren nævnte det i nytårstalen, kommuner efterspørger det, medarbejdere efterlyser mere tid til borgere og 3 plejehjem i Nordjylland forsøger at praktisere det allerede nu: At reducere i mængden af dokumentation på det sociale område.
Det spørgsmål der jo hurtigt melder sig er jo så hvilken dokumentation der er overflødig og kan fjernes – eller om problemet måske kan løses på anden vis.
Noget information er der vel enighed om er nødvendig:
- Medarbejdere har fx notatpligt – og skal fx notere forhold omkring møde med borgeren, telefonopkald, henvendelser, mv.
- I tilfælde af fx klagesager, skal der foreligge dokumentation der kan danne grundlag for en juridisk afgørelse.
- I forhold til at sikre kontinuitet og samarbejde skal information videregives fra medarbejder til medarbejder.
- Såfremt man skal kunne lære af en sag eller et forløb skal sikres overvejelser og refleksioner af faglig karakter.
Alt dette kan vel næppe reduceres væsentligt…
– Så hvad er så mulighederne, hvis man gerne vil reducere dokumentation og den tid, der anvendes til dokumentation.
Det korte svar er skabelse af fælles viden i forhold til at forenkle kommunikation og faglig kompetenceudvikling af medarbejdere så de kan anvende et kort og præcist fagsprog.
De to ting er tæt relateret – og kan formentlig med fordel ses i sammenhæng.
At skabe fælles viden som grundlag for kommunikation er omfattende, og kan ske og sikres på mange måder. Det handler om fælles videnudvikling, videndeling, møder – og alt der kan medvirke til at den viden der er i organisationen bliver et fælles grundlag.
Udvikling af fagsprog handler om faglig opkvalificering. Når der hos medarbejderne er udviklet et mere præcist fagsprog, opstår imidlertid et nyt problem – hvordan bliver kommunikationen modtaget hos modtagerne, fx eksterne samarbejdspartnere? Den problemstilling vil man ligeledes være nødt til at forholde sig til, hvis kommunikationen skal lykkes – med det formål at kunne reducere i mængden af dokumentation.