Dorrit Saietz undrer sig i Politiken (18.7.25) over at Danmarks forsvarsbudget nu skal være 5%, og at der ingen offentlig debat har været på området og i forhold til beslutningen.

En del af svaret og forklaringen kan man læse i samme avis, Politiken 12.7.25, hvor  politisk rådgiver  Sune Steffen Hansen  beskriver et par af de metoder han benytter, nemlig fokusgrupper og meningsmålinger.

De akademiske redskaber kombineret med teknologien har nu gjort det muligt med beskedne omkostninger, hurtigt og sikkert at danne sig et indtryk af bl.a. indsigt og holdninger hos vælgergruppen., resultater der kan danne grundlag for politiske udmeldinger, forslag og beslutninger.

Problemet er fremgangsmåden samtidig reducerer behovet for andre former for meningstilkendegivelser, læserbreve,  debatfora, politiske diskussioner, vælgermøder, osv.

Så det er formentlig en væsentlig årsag til at beslutningen om det væsentlige forøgede forsvarsbudget er sket uden debat.

I Politiken er der 12. juli 2025 et indlæg fra politisk rådgiver Sune Steffen Hansen, der omhandler det økonomiske råderum, efter at politikerne flere gange har fundet ekstra midler. Ifølge skribenten kan det skabe mistillid mellem befolkningen og politikerne, især hvis der samtidig stilles krav til borgerne.

Det er imidlertid ikke det der er specielt interessant.

Nu er det jo ikke hver dag man får indblik i hvordan politiske rådgivere arbejder, altså selve maskinrummet, og skribenten er jo også tidligere politisk rådgiver for Socialdemokratiet.

Det interessante er fx de metoder der benyttes.

Sune Steffen Hansen nævner to, som man forstår han jævnligt benytter, nemlig (flere) fokusgrupper, og meningsmålinger, som man kan forstå han jævnligt iværksætter.

Begge effektive metoder til at afklare hvad vælgerne mener.

Det er altså sådan man laver politik i dag: Før man fremsætter et forslag vejrer man stemningen blandt vælgerne, og mangler man et forslag, kan man jo se hvad der optager i de udvalgte fokusgrupper.

Der kan umiddelbart drages en række konklusioner:

• Politikere behøver ikke have de store visioner
• Politikere fremsætter ikke forslag, som kan koste magten
• De politiske diskussioner med vælgerne er ligegyldige, det politiske fokus skabes i fokusgrupperne.

Det er sådan demokratiet udfoldes i DK i 2025, hvilket må betegnes som en reduktion af demokratiet.

 

På Politiken’s webavis kan man 11.6.25 læse:

Øverst med store typer – En reklame for Arla – for en gryderet

Nedenunder:

En professor der problematiserer indvandring til Danmark

Musk der fortryder sin kritik af Trump og ved siden af – Omtale af en dokumentar på TV2.

Nedenunder: en lille rubrik der fortæller at 210 forfattere dd. i brev kritiserer regeringen i forhold til håndteringen af situationen i Gaza.

Det er prioriteringen i Politiken 11.6.25.

Er der mon en chefredaktør til stede?

Der går lang tid inden jeg igen tegner abonnement på Politiken.

Kan der findes eksempler på noget man kan betegne som manipulation i dansk politik?

Ifølge Den Danske Ordbog er en manipulator en ‘person der påvirker andres meninger og handlinger ved brug af manipulation, ligesom manipulation defineres som en ‘påvirkning af personers tanker og holdninger ved hjælp af udspekulerede, ofte ufine metoder’. (Den Danske Ordbog, opslag 5.5.25).

Lad os starte med en lidt undersøgende tilgang i form af sproglige eksempler.

Sproglig manipulation

“Det er nu tydeligt for alle…” er sagt i hvert fald en gang af statsministeren. Sætningen kan anskues som en præposition, hvor man forudsætter det, som der nu skal siges noget om. Grundlagt og forudsætningen er defineret og er således ikke til diskussion – uanset om det kan være nok så kontroversielt.  Det er et smart trick, da det jo så kræver både mod og evnen til at sige fra, at tage afstand fra denne ‘åbenlyse sandhed’.

 

“Vi står på den rigtige side af historien”. Udtryk brugt både af Lars  Løkke (Dr.dk, 13.6.25), Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Udsagnet kræver at man kan overskue historien og skue ud i fremtiden, som man ved hvordan ser ud. Denne alvidenhed er som regel kun tillagt guderne…

 

 

Konkrete handlinger som en del af manipulerende virksomhed

Kan man tilrettelægge handlinger strategisk, så det kan betegnes som en manipulerende handling?

Hvad hvis man nu i stedet for store beslutninger, gennemfører en række mindre? I krigen i Ukraine har man over tid doneret store midler og optrappet sanktioner gradvis – måske for at gøre det ‘spiseligt’ for de befolkninger, der skulle acceptere donation af midler og optrapning af våben.

En sammenligning med historien om frøen, der gradvis langsomt opvarmes og ikke opdager dens snarlige død, ligger lige for.

 

At tilrettelægge virkeligheden

 

 

 

 

Der er sjovt nok (?) ikke mange der beskæftiger sig med emnet i offentligheden. Det kunne være fagpersoner indenfor sprog og kommunikation, Men hvorfor også diskvalificere sig i forhold til et nuværende eller fremtidigt forsørgelsesgrundlag? Nej vel!

Det er den der har initiativet og handler, der har magten.

Det ved Trump, Mette Frederiksen og Microsoft.

Mange ville måske tro at det handler om våben, geværer, tanks, kanoner. Andre vil måske forestille sig noget mere højteknologisk, droner, AI, robotter.

Men hvis man vil udvide sit territorium er det jo ikke særlig taktisk klogt at ødelægge for meget – som man så efterfølgende skal genopbygge, og derudover etablere en fornuftig relation til befolkning, osv.

Næh – hvad nu hvis man i stedet investerer kraftigt i et område? Hvis man gennem solide investeringer skaffer sig kontrollen med virksomheder, indfører teknologi, måske importerer arbejdskraft fra hjemlandet som skal bistå de lokale, skaffer samhandel med virksomheder i hjemlandet, fx omkring den indførte teknologi.

Aktuelle eksempler:

Donald Trump har fornylig investeret i miner i Grønland.

Mette Frederiksen var for nylig i Ukraine med en erhvervsdelegation.

Mon ikke det skal lykkes både USA at overtage en væsentlig del af Grønland – og Ukraine mere vestlig?

Tillykke til Socialdemokratiet og regeringen med at tvinge kvinder ind i militæret – og sælge det som ligestilling. Det er imponerende spin – ikke en eneste kvinde har reageret!

Tak for alle vurderingerne – nu vil jeg gerne have beskrivelser.

Fx i forhold til krigen i Ukraine, hvor utallige med titler som eksperter, analytikere, strateger, mv., gerne har delt deres syn på  – og ikke mindst holdning til – forholdene. Det gælder Splidsboel, Fogh (titel?), mange ældre militærpersoner fortrinsvis af høj rang – og en hel del andre.

I stedet for personlige vurderinger, vil jeg nu gerne have faktuelle beskrivelser og mere objektiv journalistik.

Mange oplever eller er bekymrede for at velfærden i Danmark er under pres.

Men hvad er velfærd og hvordan kan man se at den er under pres?

Et eksempel kunne måske være lægebesøg. I mange tilfælde møder man ikke lægen, men en sygeplejerske eller lægesekretær.  De faglige kvalifikationer man som patient mødes med er reduceret, men er måske tilstrækkelig i forhold til mange mere almindelig lidelser og symptomer.

Eller hos tandlægen, hvor man nu møder en tandplejer og ikke tandlægen. Igen er reduktion i de faglige kvalifikationer som patienten mødes med.

Men hvor ellers?

Ja så dukkede der alligevel eksempler op:

• En 86 årig borger i Ishøj fik det dårligt og via 1813 kontakt til den kommunale sygepleje, der lovede at en sygeplejerske ville kigge forbi. Hun kom aldrig.  Da hjemmeplejen efterfølgende kontaktede sygeplejersken var beskeden at de havde haft travlt.
• For at få sit barn udredt sit barn for ADHD kan der være 2 års ventetid.
• En borger i Ishøj skal have scannet skulder med henblik på blokade. Ventetid i det offentlige – ca 19 mdr.
• En borger i Brøndby fik serveret morgenman kl. 11.45 af hjemmehjælpen – der havde travlt.
• Ventetider på udredning for demens. I mange kommuner er der meget lang ventetid for udredning.
• Mere følger!

 

 

Fornylig udtalte en økonomisk ekspert til Berlingske at den danske økonomi på alle parametre var sund – med en undtagelse: Europa vækster for lidt.

I Europa har vi forsøgt at udvide EU og Nato, hvilket må siges at lykkedes med optagelse af en række lande, bl.a. fra den tidligere østblok, men også Sverige og Finland i Nato. Rusland har modsat sig forsøg på at inddrage fx Ukraine.

Rusland er således ligeledes interesseret i at vækste, eller i hvert fald ikke afgive territorium den tidligere østblok.

Biden efterlader USA med ‘den bedste økonomi i verden’ og med Trump skal USA skal være ‘great again’ – og åbenbart gerne med inddragelse af Grønland.

Kina vækster gevaldigt økonomisk – og værner om Taiwan.

På det nationale plan handler det ligeledes om økonomi:  Handels- og betalingsbalance.

På et individplan handler det om renter på boliglån, oplægninger, tilbudskataloger – og tjene så mange penge som muligt.

Det store spørgsmål bliver hvornår nogen opdager vækstens begrænsninger og der kommer en nødvendig modreaktion.

Vækst er nøgleordet i en kapitalistisk verdensforståelse, som det ser ud til at alle pt. accepterer og tilslutter sig – og måske har svært ved at se ud over?

Måske tab i forbindelse med krig og konflikter, klimaforandringer, store sociale kontraster eller tilsvarende kan være det der afstedkommer den nødvendige erkendelse, og måske åbne for et paradigmeskifte.