I det moderne samfund er stress et udbredt problem – det fremgår af den eksponering det har fået i medierne, antallet af stress ramte og det antal personer, der har forsøgt at gøre sig klog på fænomenet og gøre noget ved det.
I forhold til stress gælder en række grundlæggende forhold som kan er nødt til at indtænke og ikke kan se bort fra, hvis man vil forsøge at gøre noget ved det. Nogle er de forhold er:
- Stress er (overvejende) ubevidst for den enkelte.
- Stress er ’som at krydse en rød linje’ (Psykolog i Hjernekassen, 10.10.23) . Der er med andre ord et tidsmæssigt aspekt.
- Stress kan som årsag vedrøre flere forhold, både fx hjemme i privatlivet og på arbejdspladsen.
- Både for mange og for få arbejdsopgaver kan på en arbejdsplads føre til stress.
- Stress som begreb kan – jf. pkt. 1 – vække modstand og benægtelse, hvis andre, fx kolleger, kommer og bare antyder at man er ramt af stress.
Skal man finde midler eller redskaber, der kan modvirke stress i dagligdagen er man nødt til forholde sig til ovenstående forhold.
En hurtig løsning er følgende:
Da stress kan have mange årsager og opstå i samspil med forskellige kilder, er det kun den enkelte der kan blive bevidst om dette – altså om noget der for den enkelte er overvejende ubevidst og ofte lidt ømtåleligt eller tabulagt at erkende og tale om. I forhold til et tidsmæssigt aspekt er en mulighed derfor at at rykke en indsats frem i tid, og italesætte og operationalisere potentielle stress-elementer tidligere – før de udvikler sig til egentlig stress.
Hvis fx medarbejderen en gang om ugen forholder sig til antal af arbejdsopgaver – flere eller færre – kan vedkommende selv mærke efter hvordan ens velbefindende er, i forhold til den kommende uge arbejdsbelastning.
Denne indsats kan selvfølgelig ikke stå alene, men må ses i sammenhæng med andre forhold der har relation til arbejdet, personen, privatlivet, osv. Man kan tænke i et (arbejds-)design – med netop flere elementer – som også tager hensyn til begrebet stress.
Kilder:
Hjernekassen P1- om stress – 10.10.23