Opgøret med det offentlige

Intention

Proces

Opgaven bliver hvordan der skabes de rigtige politiske holdninger.

Strategien kunne altså være at reducere driftomkostningerne i offentlige institutioner, således at borgeren efterhånden får en oplevelse af at  institutionen og det offentlige ikke rigtig fungerer.

Udover det holdningsmæssige er reaktionen på længere sigt et fravalg af det fælles og et tilvalg i retning af det individuelle og private.

Lad os se på tre konkrete eksempler: Skat, sygehusene, folkeskolen

Man behøver ikke lede længe for at finde eksempler på håndgribelige fejl hos skattevæsenet, hvor penge fra den fælles pengekasse er forsvundet. Mange peger på at det skyldes besvarelser på de medarbejdere der skulle udføre kontrol og manglende udvikling af tidssvarende it-systemer. Besparelser fra politisk hold har ført til fejl og kritik af skattevæsenet.

 

 

Mens Obama var præsident i USA så jeg en aften TV-avisen, hvor et indslag handlede om Obamacare. Et midaldrende ægtepar fra midtvesten blev spurgt om deres holdning til Obamacare. Jeg tænkte at svaret måtte jo være åbenlyst – alle var da interesseret i et socialt sikkerhedsnet, hjælp i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed, mv.

Svaret var derfor overraskende – de ville ikke have at det offentlige skulle blande sig i deres liv, de ville selv kunne bestemme, uden indblanding fra staten og det offentlige.

I Danmark har vi ofte set USA som værende foran os i en udvikling, der ligger 15-20 ud i fremtiden. Så spørgsmålet er, om det er der vi er på vej hen – altså at det offentlige ses med manglende tillid, som en modstander eller ligefrem et nødvendigt onde, hvis indflydelse man helst ser reduceret.

For en borgerlig regering og ideologi er der vel intet overraskende i, at centrale værdier er privatisering, og et opgør med fællesskabet, det sociale og den især socialdemokratiske solidaritet.

Men hvordan kan holdninger fremmes og skabes i retning mod et opgør med det offentlige ?

Gennem de sidste 10-15 år har der været stærkt fokus på lærings og læringsteorier, hvor især de sociale læringsteorier er vundet frem, godt understøttet af digitale redskaber og sociale medier.

I læringsteorierne er centrale omdrejningspunkter sociale konstruktioner og skabelse af læringsdesign, der gennem tilrettelægge og skabelse af vilkår eller omgivelser, understøtter at der skabes en ønsket læring. Sproget og sproglige konstruktioner har et særligt fokus.

Udgangspunktet er at man gennem små justeringer og tiltag på forskellige områder understøtter en emergens, der samlet set skaber en effekt, der langt overstiger summen af de enkelte tiltag. Da der er tale om mindre justeringer, kan disse tiltag ske ofte uden større også politisk bevågenhed, og uden den store diskussion.

I medierne nævnes ofte eksempler på problemer i det offentlige:

Hvad med DR? Var der ikke noget med en hest, der skulle flyttes til USA og retur?

Eller stopprøver for børn i indskolingen.

Kan det gøres mindre attraktivt at være offentligt ansat? Hvad med nogle udflytninger?

Hvad med at indføre endeløse og ikke alt for meningsfulde test i folkeskolen – vil det mon få nogen til at vælge et privat alternativ?

Hvad betyder det hvis man reducerer ressourcerne på hospitaler? Kan det få nogen til at vælge et privat alternativ?

Ellers hvis man i forbindelse med overenskomstforhandlingerne får skabt en konflikt? Et regeringsindgreb kan skabe modvilje mod det offentlige.

Eller hvis der viste sig alvorlige problemer i Skat – vores fælles pengekasse.

Hvad hvis man nu sparede lidt på medarbejderne, så kontrollen måske var lidt mindre grundig – og det viste sig at Skat havde mistet penge?

Oven i købet kan de mindre ændringer besluttes og indføres uden den store politiske diskussion – det er jo kun mindre ændringer

Kan vi ikke få det offentlige til at blande sig tilpas meget i danskenes hverdag, så det vi få flere til at fravælge det offentlige og i højere grad søge private alternativer.

Også sprogligt kommer intentionerne til udtryk:

Fast og fair løsning, minister for innovation, moderniseringsstyrelsen.

Moderne politikere – og politiske rådgivere – og gode til sproglige konstruktioner – og glade for bogstavrim!

 

Eksemplerne i medierne og de politiske ideologier går (påfaldende meget) hånd i hånd.

 

 

Det nye er den strategiske tænkning,

Ideologierne lever i bedste velgående – pakket ind i strategisk tænkning.

Hvordan folder vi borgerlige holdninger og værdier ud, så de udbredes i befolkningen?

 

Hvordan kan man fx opnå at privatisering vinder frem på bekostning af det offentlige?

Kan man på en eller anden måde forringe vilkårene i offentlige virksomheder og institutioner, således at en større del af befolkningen vælger et privat alternativ?

 

 

Foretage en række tilsyneladende mindre beslutninger og handlinger der tilsammen skaber den ønskede emergens.

Mindre beslutninger og handlinger kan unddrage sig opmærksomheden og fører derfor ikke til diskussion.

Hver især virker de ubetydelige, men i et samlet hele får de stor effekt.

Top-down styring – intet diskuteres – eller rettere, man kan stort set sige hvad man vil, de ssmmå ændringer i design, skal som nok virke alligevel.

 

Ovenstående vil af modstandere hurtigt blive stemplet som konspirationsteorier- og dermed afvise den mindste sammenhængen.

 

I forhold til overvejelserne er det største spørgsmål måske:

Hvordan kan det være at vi har valgt politikere, der foretrækker en privatisering, til at stå i spidsen for og lede det offentlige?

Når det offentlige nu er reduceret så lad være med at rette kritikken mod din læge, behandlingen på sygehuset, pædagogerne i institutionerne, lærerne, osv.

Ret i stedet kritikken mod de politikere, der har valgt at reducere det fælles og offentlige.

 

Der er ikke noget nyt i det her. Strategisk tænkning har altid fundet sted. Det nye er at det er blevet adskilt fra det politiske, udskilt som er særlig funktion, specificeret og eksternaliseret og manifesteret igennem ansættelse af egentlige spindoktorer, politiske rådgivere. Dermed har det fundet sit eget omdrejningspunkt og sit eget fokus, med den intensivering det skaber.

Jeg tror der her ligger et væsentligt argument for den politikerlede, som mange nævner.

Måske det strategiske fokus og funktion virker tilbage på det politiske – der så i givet fald kan blive endnu mere strategisk i sit sigte?

Hvor er de politiske ideer, visioner og ideologier blevet af?

 

I et socialkonstruktivistisk perspektiv bliver spørgsmålet: Hvordan skabes en emergent udvikling?

Fokus på sproglige konstruktioner.

 

 

Ideologiernes tid er forbi, så hvad kan man gøre når nu man gerne vil bestemme, og have sine synspunkter, værdier, og nå ja, ideologi, fremmet og styrket?

Svaret er bl.a. at være strategisk.

Mange af ministrenes rådgivere er bedre skolede end ministrene selv. Rådgiverne er skolede i kommunikation, strategisk tænkning – og ikke mindst social konstruktivisme.

 

Emergens – hvordan støtter man en emergent udvikling?

Man laver små justeringer hist og pist, og på et tidspunkt udkrystaliserer effekten sig, ofte med stor effekt.

Hvordan kan vi gøre det mindre attraktivt at være offentligt ansat?

Hvad med at lave nogle udflytninger – hvor vi på eksemplarisk vis flytter rundt med nogle statsansatte?

 

Hvordan kan vi legalisere at bruge xxx milioner kr på kampfly – kan vi måske fremstille et forøget trusselsbillede i Øst-europa? Putin?

Opgøret med solidaritet

Hvad hvis nu nogle grupper i samfundet begynder at konflikte eller bekrige hinanden?

Store paroler og slagord har det med at vække modstand. På et tidspunkt kom borgerlige politikere til at nævne noget om større ulighed i samfundet – hvilket pressen borede i, og ingen borgerlige derfor rigtig turde stå ved. Modstanden var jo tydelig.

Er der noget de politiske rådgivere er gode til så er det strategisk planlægning og dermed læring.

 

Opgør med solidariteten.

Privatisering

 

Går den så går den.

 

Og rådgiverne skal selvfølgelig vise deres værd.

 

 

 

 

 

 

Men hvad nu hvis vi indfører en række halv-tåbelige test i folkeskolen? Måske de bedst stillede vælger et privat alternativ?

Med hvad nu, hvis Putin viser sig at udgøre en trussel? Ja ikke sandt – vi må hellere købe nogle

Når man på denne måde, som jeg har forsøgt i det ovenstående, afdækker nogle bagvedliggende forhold og strategier, vil man som regel hurtigt blive mødt med kritik – skjulte forhold, der bringes frem i lyset

Om ikke særlig længe vil dette indlæg blive mødt med kritik, i form af ytringer om konspirationsteorier, osv.

 

Hvad nu hvis politikerne selv begynder at opføre sig tilsyneladende meningsløst? Kommer med overraskende forslag?

Politikerne repræsenterer jo offentligheden.

Mistes så ikke tilliden til det offentlige?

 

 

 

Men husk det er dit eget valg: Skal vi købe jagerfly eller skal vi i stedet bruge pengene på bedre hospitaler, skoler, plejehjem, osv.

Hvis du vælger det første skal du bare ikke bagefter komme og klage over standarden på hospitalerne, at du ikke kan få tid hos lægen, der måske slet ikke er i din kommune, osv.

Husk det er dit valg!

 

 

Fraklip:

Klæder skaber folk

Det nye er den udprægede strategiske tænkning.

Strategiske tænkning, og som en del heraf den sproglige formidling og de sproglige konstruktioner. Som det seneste nye er den historiske konstruktion – ”den der behersker fortiden, behersker fremtiden” (citat fra…). Som borgerlige politikere skrev for nylig: Det er jo ikke socialdemokratiet, der har skabt velfærdssamfundet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *