Lektier eller ej? – Skal der være lektier i den danske folkeskole?

Traditionelt har lektier altid været en del af den danske skolepraksis. Begrebet er formentlig lige så gammelt som der har været praktiseret skole i Danmark.

Og netop begrebet er måske et problem i sig selv – for hvad er lektier egentlig? Noget som læreren har bestemt, noget der er surt at lave, og noget som kan kan medføre sanktioner, hvis man ikke laver dem?

Eller er lektier noget meningsfuldt, lystbetonet, og måske noget man har lyst til at fordybe sig i?

Der findes et hav af andre muligheder, som betegnelse for noget arbejde, eleven skal udføre derhjemme, måske alene eller sammen med klassekammerater, forældre, søskende eller andre.

Et centralt spørgsmål er jo om lektier bidrager til mere eller bedre læring, og altså ved at indgå i et didaktisk design forøger læringen hos deltagerne.

Et tredie problemstilling nærmer sig en dannelsesdimension. Når lærerne anvender hjemmearbejde betyder det jo at lærerens definerede opgaver og aktiviteter er styrende for hvad der skal foregå i hjemmet efter skoletid, altså det der kunne være fritid for eleven og vel at mærke en fritid, hvor eleven selv har mulighed for selv at vælge indhold og mål, rammer, materialer – og en hel del andre ting. Det stiller store krav – og krav på en række områder, som vi gennem en lektie-styring risikerer at reducere eller fjerne. På den måde kan en krav om lektier i virkeligheden føre til at vi stiller færre krav til børn – hvilket eller typisk har været et hovedargument hos fortalerne for lektier.

Når lektier traditionelt har været en central del af skolens praksis kan man imidlertid næppe se på lektier isoleret, men må se det som en del af og netop i sammenhæng med de praksisformer, der udfoldes i skolen i dag.

I den forbindelse er det værd at se på de konstituerende elementer der er med til at skabe praksis:

  • Flere elever i klassen
  • Fokus på læringsmål og læringsresultater
  • Forøget anvendelse af formelle test, fx Pisa
  • Forholdsvis stram fag og skemastyring
  • Organisering af lærerressourcer i forhold til udviklings- og klassetrin
  • Ny læreroverenskomst, der bl.a. betyder en ændret lærerrolle.

Dertil skal indtænkes tidsånden der ligeledes indbefatter effektivitet, kontrol, fokus på økonomi og besparelser.

De nævnte elementer og forhold øver stor indvirkning og er i kraftig grad med til at rammesætte og konstituere den hverdagspraksis som finder sted i den enkelte klasse, og i forhold til den enkelte elev.

Det er derfor nærliggende at antage at det er svært at ændre den praksis som finder sted i skolen, uden at ændre på nogle af de nævnte elementer. Rammerne fungerer langt hen ad vejen som betingelser, som det er svært at forandre.