Kapitalistisk paradigme ?

Kapitalismen har inficeret vores hjerner – skrev jeg forleden i et indlæg i Politiken. Efterfølgende tænke jeg over, hvordan man kan se det. Hvad er fx det man vil kunne kalde hverdagskapitalisme, altså de fænomener der kan siges at tydeliggøre en kapitalistisk indflydelse.

Lad os se på nogle eksempler:

  • Der er reklamer overalt. I TV, Youtube, midt i artikler i Politiken…Også børn overdænges med reklamer i sådan grad, at der ikke er tvivl om socialiserende påvirkning.
  • Den reklamemæssige værdi afspejles også i medierne, hvor begrebet clickbait er blevet aktuelt. Ved fx fangende overskrifter lokkes læseren til at aktivere link, der via indhold med reklame sikrer indtjening, Journalistikken tilrettelægges i forhold til og med henblik på indtjening.
  • Hos Google kan man betale sig fra at link/henvisninger skjules eller prioriteres lavt i de fundne søgeresultater. Den sandhed der findes er med andre ord økonomisk betinget.
  • Folk læser tilbudskataloger- mere end de læser fx bibelen.
  • Penge og økonomi dominerer, også i offentlig virksomhed. Alt omregnes til økonomi, og kan dermed gøres til genstand til handel, udbud og konkurrence.

Kapitalisme er blevet en central del af tidsånden.

Hvilken betydning vil den gennemgribende kapitalistiske påvirkning få i et længerevarende socialiserende perspektiv?

Hvordan kommer det til at påvirke den daglige adfærd, relationen mellem mennesker, og et bagvedligende menneskesyn – og på længere sigt en samfundsudvikling. Privathospitaler,  brugerbetaling…

Men dertil kommer jo at store multinationale virksomheder på væsentlige områder dominerer. Apple, Google, Microsoft er fx i høj grad dem der dominerer og styrer på den digitale front – med indtjening som centralt omdrejningspunkt.

Nylige afsløringer har vist, at de nævnte firmaer ikke betaler ret meget i skat, selv om deres indtjeninger i fx EU-lande har været enorme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *