En ny folkeskole

I øjeblikket er folkeskolen og praksis i skolen optaget af testning, påfyldning af timer og faglighed, hjemmearbejde til eleverne. Dette er bl.a. et resultat og en konsekvenserne af  skolereformen og arbejdstidsaftalen for lærerne.

Hvis skolen skal udvikles, sikre en faglig og pædagogisk udvikling, og måske være et attraktivt alternativ til privatskoler, er der en række temaer der trænger sig på.

Det drejer sig  i første omgang om følgende:

  • Flere valgfag – interesse, kropslighed, håndværk og design
  • Lektier – ja tak!
  • Digital dannelse
  • Mere forældresamarbejde
  • Internationalisering
  • Læreren som læringskonsulent

I det følgende uddybes de enkelte temaer.

Flere valgfag

Når elever opnår færdigheder i forhold til læsning, skrivning, matematik, mv. er det væsentligt at de også bruger færdighederne.

Eleverne skal – som Dr. pæd. Steen Larsen skrev i 90’erne, ud over at kunne regne også kunne regne den ud! Man skal med andre ord kunne anvende de faglige redskaber – eller går der redskabsfiksering i den – som han advarede imod i bogserien den videnskabende skole, som stadig er værd at læse.

Men der er også andre forhold der gør sig gældende.

  • Hvis eleverne skal være motiverede og motiveres – og skal blive bevidste omkring egne følelser og interesser, opnå læring omkring emner og faggrænser,  skal eleverne lære at foretage bevidste valg og opleve de konsekvenser valgene har. Det kan ske gennem valgfag – altså beskæftigelse med faglighed, viden og metoder, indenfor afgrænsede områder.
  • Hvis eleverne skal tænke fremadrettet i forhold til erhverv, er valgfag relevante.
  • Hvis eleverne skal udvide grænser for faglighed – ud over hvad man kunne kalde skolens kerne-faglighed, kan det ske gennem valgfag.

I valgfagene kan indtænkes kropslighed, praksisnærhed, håndværk, kreativitet, da det er en mangel i den nuværende praksis.

I forhold til at (gen-)indføre valgfag er der to væsentlige problemer:

Faglokaler og faglige ressourcer er gennem de seneste 20 år nærmest systematisk forsvundet ud af skolen. Der skal derfor findes faglokaler og faglige ressourcer, hvor aktiviteterne kan finde sted. Det kan dog ske gennem fx samarbejder med nabo-institutioner, osv.

De faglige kompetencer i fx håndværk skal sikres – fx gennem efteruddannelse eller ansættelse af også personalegrupper med de nødvendigt kompetencer.

Lektier – Ja tak!

Hvis man spørger elever i dag, vil de fleste nok sige at de har rigeligt med lektier, og at de ikke behøver flere. Problemet med lektier er at begrebet er gammelt, slidt og derfor kun sjældent – og slet ikke i den offentlige debat og forståelse – anvendes bevidst, og som det redskab til læring som det kunne være. En mulighed kunne derfor være at definere begrebet, give det en mere bevidst betydning, og måske finde på en helt ny betegnelse. Lektier smager at noget man skal lave hjemme, noget der er surt, og som man derfor ikke har lyst til. Men hvad nu hvis lektier var sjove, lærerige, interessante, og derfor noget man havde lyst til? Det stiller selvfølgelig krav til form og indhold.

Der er imidlertid grund til at fremhæve et par andre forhold i forhold til det arbejde eleverne skal lave hjemme. Det første er at lektier skal ses som grænseobjekter.

Lektier er et fagligt genstandsområde og en faglig aktivitet som eleven bringer fra skolen og med hjem. På den måde fungerer lektier – når de altså fungerer optimalt – som en forbindelse og en mulighed for skabelse af en relation mellem skole, skolens faglighed og hjemmet. Gennem lektier får forældrene indsigt i det der foregår henne i skolen og ved at se barnet – og måske hjælpe barnet med hjemmearbejdet, kan forældrene få en indsigt i hvad barnet kan, har lidt svært ved, og hvad det er nødvendigt at hjælpe barnet med. Men det rummer også muligheden for noget mere: Måske kan forældrene bidrage med noget – altså berige det faglige indhold, med egne erfaringer og viden, som således kan kvalificere og motivere elevens tilegnelse af fagligheden.

Digital dannelse

Det giver sig selv – det digitale gennemsyrer nu de fleste praksisser i samfundet. Eleverne skal lære om det, for at kunne anvende det og kontrollere det.

Samtidig giver de digitale muligheder helt nye pædagogiske muligheder som skal udnyttes, men med udgangspunkt i pædagogisk tænkning.

Forældresamarbejde

Hvordan kan forældre inddrages som en ressource i forholde til den læring der sker via skolen?

Hvordan kan skolen være en ressource for forældrene?

Hvordan kan relationen mellem skole og forældre styrke læring?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, der skal besvares, for at udnytte de muligheder der ligger her, og som kun i begrænset omfang udnyttes.

Internationalisering

Verden er blevet mindre med de digitale muligheder. Samtidig er mange problemstillinger af global karakter, eller kræver løsninger der rækker ud over de nationale grænser.

Dette kræver indsigt og kompetencer i forhold til at kunne håndtere disse problematikker og kunne handle og agere på tværs af kulturer, geografiske forhold mv.

Læreren som dannelses- og læringskonsulent

At indtænke ovenstående i et egentligt dannelsesmæssigt design kræver kompetencer, som skal findes hos underviseren. Ved at opfatte læreren som mere rådgiver og konsulent i forhold til læring og dannelse, kan der ske en faglig kvalificering som på længere sigt kan føre til et tiltrængt skifte i rolle og den der ofte er knyttet til lærer- og underviserrollen.